Kan I huske, da jeg i julen knækkede noget af en tand og det viste sig heldigvis kun at være af udseendesmæssig karakter? Nåmen en lille uge efter knækkede jeg så noget mere af en anden tand. En tand med en fyldning, hvor der allerede for halvandet år siden var knækket et lille hjørne af rundt om fyldningen. Goddammit! Man kan åbenbart ikke ignorere en én gang flækket tand for evigt. Goddammit!
![]()
Så idag, halvanden måned efter, havde jeg endelig gjort den voksne ting og fået bestilt mig en tandlægetid. Jeg er ellers efterhånden typen, der skal drives til tandlæge af seriøse smerter, for jeg synes aldrig, at et almindeligt tandeftersyn, nøjes med at være blot et tandeftersyn og det er bare så jævla dyrt. I sidste uge skimmede jeg faktisk en artikel i MX om, at mange unge lever med moderate tandsmerter, fordi de frygter tandlægeregningen mere end tandsmerterne. Dét er præcis sådan jeg også har det. Var det ikke for regningen tog jeg gladeligt til tandlæge hver eneste måned, hvis det skulle være.
Selvfølgelig, var det heller ikke i dag "bare" en reparation af det flækkede tand. Selvfølgelig gemte der sig også et lille hul inden under. Hvilket er lige en tand (hø hø) over, hvad min smertetærskel kan klare, så selvfølgelig valgte jeg en bedøvelse til - der som bekendt har en virketid på noget længere end selve tandroderiet varer.
![]()
Helt i følge dagsplanen havde jeg pakket bilen og taget begge tøser med til tandlægen, så vi efterfølgende kunne daffe direkte på landet og ned til mormor og morfar, hvor Ida og Eva skal tilbringe de resterende dage af vinterferien. Hele vejen derned sad jeg på forsædet med fuld musik og prøvede at synge og vrikke liv tilbage i min følelseslamme side af munden mens tøserne sad godt værnet på bagsædet med egne høretelefoner på... Desværre var det ikke helt nok og jeg var stadig delvist mundlam, da vi ankom på landet til et ellers indbydende frokostbord.
![]()
Her til aften er bedøvelsen helt væk og tandpinen fra morgenens borren, stikken og roden rundt er i stedet begyndt at sætte ind. Men en hel nats uforstyrret søvn skulle gerne gøre en ende på dette også og fra imorgen kan jeg for første gang i over halvandet år, nyde at kunne spise mad uden at bekymre mig om, ikke at skulle tygge med min delvist parterede hjørnetand. Det er trods alt ganske rart - også selvom det er på bekostning af en dum regnings pris.
Så idag, halvanden måned efter, havde jeg endelig gjort den voksne ting og fået bestilt mig en tandlægetid. Jeg er ellers efterhånden typen, der skal drives til tandlæge af seriøse smerter, for jeg synes aldrig, at et almindeligt tandeftersyn, nøjes med at være blot et tandeftersyn og det er bare så jævla dyrt. I sidste uge skimmede jeg faktisk en artikel i MX om, at mange unge lever med moderate tandsmerter, fordi de frygter tandlægeregningen mere end tandsmerterne. Dét er præcis sådan jeg også har det. Var det ikke for regningen tog jeg gladeligt til tandlæge hver eneste måned, hvis det skulle være.
Selvfølgelig, var det heller ikke i dag "bare" en reparation af det flækkede tand. Selvfølgelig gemte der sig også et lille hul inden under. Hvilket er lige en tand (hø hø) over, hvad min smertetærskel kan klare, så selvfølgelig valgte jeg en bedøvelse til - der som bekendt har en virketid på noget længere end selve tandroderiet varer.
Helt i følge dagsplanen havde jeg pakket bilen og taget begge tøser med til tandlægen, så vi efterfølgende kunne daffe direkte på landet og ned til mormor og morfar, hvor Ida og Eva skal tilbringe de resterende dage af vinterferien. Hele vejen derned sad jeg på forsædet med fuld musik og prøvede at synge og vrikke liv tilbage i min følelseslamme side af munden mens tøserne sad godt værnet på bagsædet med egne høretelefoner på... Desværre var det ikke helt nok og jeg var stadig delvist mundlam, da vi ankom på landet til et ellers indbydende frokostbord.
