I vores andelsforening, må man ikke holde husdyr af nogen art. Så når dyreglade Ida gang efter gang spørger til at få et kæledyr kan vi meget let affeje det og endda med nogle "andre" som the bad guys (for en gangs skyld). Som hun er blevet ældre er hun begyndt at sætte flere og flere spørgsmålstegn til det med "hvorfor ikke?" og vi har forklaret at det er noget der er besluttet af alle i foreningen, hvor der er blevet stemt om det og hvor flest synes, der ikke må være dyr bl.a. fordi de kan larme meget osv. Vi har også fortalt, at hvis man skal have noget ændret, som fx det med at have kæledyr, så skal der også stemmes om det til en generalforsamling. Og sådan har vi givet forskellige forklaringer over samme tema på, hvorfor vi ikke kan have hverken det ene, det andet eller det tredje kæledyr, når hun spørger.
Nu er Ida jo ikke typen der blot accepterer og lægger bag sig. Hun er i stedet typen der husker og funderer og ikke så let lægger ting bag sig. Så da hun for lidt tid siden hørte mig tale med Jesper om nogle detaljer omkring vores kommende generalforsamling, spurgte hun straks, om hun så ikke måtte komme med et forslag til generalforsamlingen, som vi kunne stemme om. Nemlig et forslag om at måtte holde kæledyr der er stille og kan bo i et bur. Tjoh, det kunne hun vel godt få lov til og med Jesper ved tasterne dikterede hun forslaget som jeg så sendte videre i systemet - en smule skeptisk. Jeg har nemlig før set forslag om lov til kæledyr blive stemt ned med et brag til generalforsamling i selv samme forening, så jeg synes jo heller ikke, at hun skulle få for store forhåbninger. På den anden side tænkte vi, at lige meget udfaldet, ville det være en god demokratisk øvelse og erfaring at få sig som knap 7-årig.
Således fandt jeg altså mig selv til generalforsamlingen i tirsdags, argumenterende på min datters vegne over for en sal fuld af mine gran voksne naboer om, hvorvidt små kæledyr i bur ville kunne accepteres i vores forening, hvilket afstedkom en ikke helt ulystig diskussion efterfulgt af en oprigtig spændende (hemmelig, selvfølgelig) afstemning.
Om det skyldes en general holdningsændring/udskiftning i foreningen, om tiden blot var moden eller at foreslaget var veldrejet og godt gennemtænkt og fra en 6-årig pige ved jeg ikke, men sørme om ikke Idas forslag blev vedtaget! Med en stemmefordeling på 15 for og 10 imod, var det ikke helt uden modstand, men netop derfor på en måde også det større, at hun rent faktisk fik sit forslag igennem. For eller imod, så gav de fleste af vores naboer udtryk for, hvor sejt gået det var, af Ida sådan at stille forslag og jeg kan kun være enig og mega stolt af hende. Hvis blot hun formår at målrette alt det vilje hun har i sig og bruge det konstruktivt, så skal det nok komme hende til stor gavn.
Hjemme var det også en meget spændt pige, der lå og ventede i sin seng og ikke kunne sove, da generalforsamlingen var slut. Jeg havde, af en af de andre bestyrelsesmedlemmer, fået alle stemmesedlerne med hjem, så Ida selv kunne tælle sig frem til afstemningsresultatet - hvilket er blevet gjort et par gange siden, kan jeg godt afsløre :)
Og det forpligter jo, sådan et afstemningsresultat og det gør faktisk slet ikke noget. Vi har besluttet at kaste os ud i noget kanin og er alle gået lidt ind i kanin-forberedelses-stadiet, hvilket er megahyggeligt. Miv, miv (eller hvad sådan en kanin nu kan forestilles at sige?)